Sådan så Amerika ud, da Ted den Første & Consortes [<-- This is fiction: PatVR200503916 ] gik i land ved Passamaquoddy Bay to dage før Mariæ Besøgelse anno 1014. Sorterne® opdagede, at amerikanske træer var nok så gode at klatre i som dem på den ø ude i Atlanten de kom fra. Annales Sortelandia, Codex Kragetaria XLI, omtaler flere ture til Sortport*.

Sorteland så helt sikkert ud på samme måde, da Sorterne®'s forfædre udvandrede fra Amerika, hvor sorte bjørne kommer fra, o. 400 år før (hvordan så det gik til) og fandt den ø, hvis sydlige dele blev Sorteland. Traditionen med firmastskonnerter (fourmast schooners) skyldes nok træerne.. FLYVEFISKEN er mindre end den Russ Hofvendahl tog ud på fiskeri med i Barentshavet i 1937. Sejlene blev sat med et dampspil der stod, citat RH "between main mast and mizzen", mellem anden og tredie mast. - Og den kedel var der altid fyr på når skibet var til søs. (Links og litt. pag.dwn). Sorterne® fandt sig til rette som Midt-Atlantens Trælasthandlere: De herskede over skovene. De byggede skibene og sejlede selv tømmeret rundt, hvor det gav "knaster". Barske løjer, men okay, 'man er vel bjørn', som en af sidens første gæster sagde.



II

FRA KONGESPEJLET: Uddrag af en middelaldertekst fra vores egen verden. No. forfatter. Dat. ca. 1260. Læg mærke til forfatteren siger, at jorden er rund som en kugle.
Konungs Skuggsja, her eft. Finnur Jonssons oversæt. fra oldnordisk 1926, side 10 [webmasters inset]

[-] Hvis du skal berede din købmandsrejse over hav og du selv ejer et skib, så tjær dit skib godt om efteråret, og lad det stå vinteren over med tjæren, hvis det kan [lade sig gøre]. Men hvis dit skib kommer så sent på rullestokkene [når skibet er taget på land, står det med ruller under kølen, støttet af tømmerstokke], at du ikke kan tjære det om efteråret, så tjær det ved vårens begyndelse og sörg for, at det törrer godt. Sörg altid for at besidde part i gode skibe, eller også skal du slet ikke eje nogen del deri.

Gör dit skib tillokkende, så byder gode mænd sig frem dertil, og skibet bliver godt bemandet*. Gör også altid dit skib sejlklart i midten af april og sejl i den bedste sommertid, hav altid pålideligt tovværk på dit skib, og vær aldrig længe på havet om efteråret.[-]

Der er endnu nogle småting som man bør give agt på. Hver gang du rejser ud til havs, skal du tage to eller tre hundrede alen vadmel* med om bord,		 som egner sig til at udbedre sejlet med, hvis det skulle blive nødvendigt, fremdeles mange nåle og godt med tråd eller söftebånd (liner til sejsninger m.m.). Uagtet sligt er småtterier, hænder det dog ofte, at der bliver brug derfor. Du behøver også altid at have mange søm med dig, så store som passer til det skib, du har, både drivsøm (skibsspiger) og klinknagler, godt målegrej, skarøkser, huljern (skølper), bor og alle andre redskaber, man bruger til at bygge skibe med.

Uddrag side 53, solhøjden på forskellige årstider og klimazoner:

[-] lande som er kolde, således som vore, ligger nærmere ved den zone, der er kold og hvor frosten kan anvende al sin styrke til afkøling; efter min opfattelse er det mest sandsynligt, at den varme zone ligger fra øst til vest i en krum ring omgivende hele jordkloden. [egl.oldn. böll: kugle.] [Alternativ oldn tekst: umkringjandi allan jardarböll]

.....Konungs Skuggsjas ukendte forf. antog i 1258, eft. et par deduktioner støttet på lærde fra tidl. middelalder, at Jorden er rund. Mvh webmaster

*) Roger C. Taylor: Elements of Seamanship. Maine US 1982. (Titlerne på bogens fem kapitler]
1).Keeping the water out - 2).Keeping from hitting anything - 3) Keeping her were you want her - 4) Keeping her going - 5) Keeping your reputation - (Ja, bliv selv god, så ta'r de gode med.)


ANTIQUITATES AMERICANAE - islandske kildetekster, Chr. Rafn 1837 -- Anno 1347 uddrag side 264-265, webmasters ny-oversættelse og noter.

1 "Bessalangen forliste ud for Sida." [Nordisk skibstype, "Navis, Bessalangus vocata" kan anv. ved søgn. i latinsk tekst, og "Braut Bessalàngiin fyri Sidu." i den islandsk-danske synops]
.."Haldor Magre og Guthorm Stale og sytten andre af dens besætning druknede [og] værdifuld last blev svært beskadiget. I forvejen var seks skibe blevet slået tilbage [af havet]. Der kom også et skib hjemmehørende på Grønland, noget mindre end de sædvanlige små islandsfarere; det løb ind i Ydre Strømfjord, [men] havde mistet ankeret. Der var sytten mand om bord, de havde været i Markland, [Amerika sydvest for Davis Strædet, Newfoundland, Nova Scotia til Passamoquoddy Bay, vild vin og Maines nordgrænse], men på tilbagevejen havde hård sø tvunget dem herover [til Island]. I alt overvintrede 18 skibe her, hvortil kom de to der forliste i sommers. Uddrag fra Annales Skalholtini 1347.

2 "Der kom et skib hjemmehørende på Grønland, som havde været i Markland. Uddrag fra Annales Flateyenses 1347.

Det skovklædte Markland lå nord for Vinland. [i.e. webmasters synspunkt efter "Leif Eriksons Rejse" spec. linie 15 side 355, De Islandske Sagaer III, 2. udgave, Gyldendal, Kbh. 1960]


- Hm, klinknagler? - Sejlede de rundt med den slags?

- Sure! [lydskrift: sjure] Sådan siger de undertiden ja i Amerika.

*)Sortport se menu/ Spike Street

Litt. omtalt øverst: Russ Hofvendahl: Hard On The Wind, forlaget William Morrow & Co. INC., New York 1983.

Sorterne®s Atlantkort

Seneste red. 17 august 2023
Sorterne® - sortbamse.dk - Alle rettigheder: Fotografer & Steen Siebken. Sorterne® Pat.VR200503916