"Men førere i søkrigen vare de vidt berømte Mænd Søren Norby, Otto Rud, Jens Holgersen [Ulfstand] og andre lignende Fribyttere, der ligesom disse vare velskikkede til Fribytteri ikke blot ved deres Sø-mandsdygtighed, men lige så meget ved deres medfødte Lyst til Rov og Plyndring. - Og ikke blot fik disse her nævnte Fribyttere en ond Udgang af Verden, men også mange andre der fordum i Kong Hans´ Tjeneste havde øvet Kaperi mod Spaniere og Englændere. Blandt mange andre falde disse faa navne mig i Hu: Pyning [i.e. Pining el. Pinning], Rutbeck, Puhost [i.e. Pothorst el. Pothast], Ræmmerkat, Hans og Jørgen Kok, Anders Maurer, Tile Gitzil og Skotten Andreas Barton. Alle disse fik en ond Udgang af Verden; nogle bleve dræbt af deres egne kammerater, andre hængte, og atter andre druknede..."

Navnet "Stokfiskelandet" viste, det IKKE drejede sig om Kina for nordiske navigatører. Fisk til Europas tomme maver var det der drev de engelske Islandsfarere. Kun Hvidbjøneskind og narhvaltænder fik folk ud i Danmarks- og Davisstræderne. Nordboerne på Grønland var væk. Bortført? Døde? Rejst? Til Amerika?.. Torsk trak de kloge over. John Cabot opdagede Newfoundland, ja altså for hvilken gang i 1497. Joao Vaz sønner, Gaspar*) og Miguel i 1500, 1501 og 1502. Se links el. tekst u. næste illust. Og Jacques Cartier 1534.

*) Gaspar Corte [Real] v. Terra Bacalao, "Golfo Qoadrato, 50 gr. Nord+, is og hvide bjørne", se Gustav Storm norsk hist.tidskr 1886 s. 389

Fremstilling fortsat

Bjørn Landström, 1964, sagde modsat "halifax.ca" se link, at Hans Pothorst var dansker. Jon Skolp er den de kartografiske kilder kendte bedst, Danus står der, dansker. Dengang kunne det også være nordmænd. Olaus Magnus, Historia om de nordiska Folken, 1555, Bind I s. 92, vidste at tyskere tog lods ved nordnorske kyster. At Pining var leder, se wiki Hildesheimer, er en spekulation bygget på han var lensmand på Island omkr 1490. "Han stoppet omgående al engelsk tørrfiskhandel, og lot desuten bermen i sin flåte herje blandt befolkningen." Kåre Prytz, Vestover før Columbus, 1990, s 100, "desperadoen... ble ifølge rykterne hengt i riggen av sit eget mannskap." P. M. A-V Tappe, Søværnsorientering 2.2003, skrev desværre uden kildeangivelse, at de to herrer den 18. maj 1487 lå i Østersøen med BARKEN og fem andre skibe, der, antager vi, skulle presse Iver Axelsen Thott på Gotland til at overgive øen.

Pothorsts spor fortaber sig o. 1494. Men nu haler vores lille tyvelygte pludselig en hel stribe Atlanterhavs-Sejlere ud af Historiens natblå Dyb. Fra Azorerne løb John Fernandez og Bero de Barcellos ind til det "norsk-pregete marinemiljøet i Bristol", hvor Hugh Elliot allerede havde været i Nordamerika. I 1495 tog fem skibe af sted. Ivrigt overvåget af spanske agenter. Paven havde naivt delt verden mellem Spanien og Portugal ved meridianen, vi i dag kalder 46 grader vest. Blæse være med alle andre.

John Cabot, opr. venezianer, fik i 1496 privilegier af Kongen af England til at tage land i Nordamerika. Prytz, 1990, fortæller om engelsk-franske konsultationer, men forveksler på trods af Sauer´s argumentation, 1973, (se link Sauer) spionen John Day´s spanske føringsofficer med en vis Christoffer Columbus. John Cabot skib, MATTHEW, med i alt tyve mand om bord afsejlede 11. maj 1497 - og nåede 23. juni Newfoundland - eller Cape Breton. (Øen mellem Newfoundland og Nova Scotia. Folk fra Bretagne, Brest og Dieppe var nemlig også ovre efter torsk). Spørgsmålet er altid, om vi forstår de spor vi ser: Navne, kilder, fund. Tidsfølgen vi opstiller kan være en vildledende konstruktion over for ringe kilder - uden vi ved det.

Galway Bay i Irland kan have været at foretrakke frem for Bristol, Bordeaux eller Bergen; ikke alt skulle i toldernes bøger. Tyve pund arktisk elfenben, lig; To stødtænder fra narhval, og den glade ejer kunne købe en by. Så selv om Cabot kom hjem og fortalte de skovlede torsk op af havet, var det ikke kun stokfisk, Machiavellis læsere havde i tankerne: Tidens jura Ascriptitii servi et glebe astricti gjald også Amerika. Skøder på jord omfattede fæstebønder. Med kold feudal logik kunne jord, træer, dyr og mennesker handles og bruges som herrene ville. Terra Nova gik til adelsmænd og kompagnier: Cabot mistede sit privilegium i 1501 til d´herrer Warde, Thomas, Ashehurst, Gonsalves, John og Francis Fernandez - alle Bristol.